23. juni 2025

|

Pressemeddelelse

Ny og større JYSK-butik klar til genåbning i Waves

Fredag den 27. juni slår JYSK dørene op til en helt ny og markant større butik i shoppingcentret Waves i Greve.

Ny og større JYSK-butik klar til genåbning i Waves
Af: Isabella Fuglsang | Foto: JYSK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
JYSK i Waves er flyttet i nye lokaler ved siden af Maxi Zoo – stadig under parkeringstaget – men nu med næsten dobbelt så meget plads som tidligere. Den nye JYSK-butik vokser fra 360 til hele 622 kvadratmeter og byder dermed på et endnu større udvalg og en moderne indretning, der skal give kunderne en forbedret shoppingoplevelse.
Festlig åbning med gaver og kaffe
Åbningsdagen markeres med et brag af en fejring. Allerede fra kl. 8 serveres der kaffe og kage til morgenfriske kunder, inden butikschef Mikkel Nørgaard og hans team officielt åbner dørene kl. 9. De første 100 kunder i køen kan se frem til en særlig gave: Et gavekort på 200 kroner til butikken. Derudover vil der være ekstra gode tilbud hele ugen i anledning af genåbningen, og butikken holder ekstraordinært åbent helt frem til kl. 21 på åbningsdagen.
Støt dit lokale foreningsliv
Som en del af genåbningen får kunderne også mulighed for at gøre en forskel for det lokale foreningsliv. I butikken kan man nemlig nominere to lokale klubber eller foreninger, der kan modtage et sponsorat på 10.000 kroner hver. Vindernes navne offentliggøres senere. Den nye butik ligger som nævnt lige ved siden af Maxi Zoo i Waves og byder både på større udvalg og en forbedret butiksoplevelse for kunderne i Greve og omegn - og åbningsfesten starter allerede fredag!
Event Information